FAQ

Hvad er et solcelleanlæg?

Solceller er elektriske anordninger, som konverterer sollysets energi direkte til elektricitet ved hjælp af den såkaldte fotovoltaiske effekt – hvor lyseksponering skaber elektrisk strøm. Det vi sige, at en solcelle skaber elektrisk strøm uden at være tilsluttet til en ekstern spændingskilde. Solcellen er en halvleder, hvor den elektriske strøm kun gå den ene vej. Når solcellen eksponeres til sollys, får materialets elektroner tilført energi, som så til ensrettet elektrisk strøm. Flere solceller i en en integreret gruppe udgør et ‘solcellepanel’ eller ‘solcellemodul’. Et solcelleanlæg omfatter typisk en række solcellepaneler, en inverter, eventuelt powerbokse, kabler og et monteringssystem. ​

Har vi nok med solskinstimer i Danmark til at det kan betale sig at investere i et solcelleanlæg?

Danmark ligger godt nok i Nordeuropa, men det betyder ikke, at solen ikke skinner. I gennemsnit kan vi faktisk regne med ca. 1800 solskinstimer om året. Det betyder, at Danmark over et år har mindst lige så meget solskin som Paris, der ligger en del breddegrader sydligere. Derudover producerer et kvalitetssolcelleanlæg også strøm når det er overskyet. ​

Virker solceller, når det er koldt?

Solceller virker faktisk bedst, når det er koldt. Solceller producerer mere strøm, når det er koldt, end når det er varmt. Det skyldes at solceller genererer strøm fra lys og ikke varme. Som de fleste elektriske apparater er solceller mest effektive ved kølige temperaturer. I det danske klima vil solceller dog altid producere mindre energi om vinteren end om sommeren, men det skyldes de kortere dage og forholdsvis flere skyer – ikke kulden.

Hvor kan man montere solcellepanelerne?

Den mest oplagte placering er naturligvis på ejendommens tag. Men er taget ikke stort nok eller vender det den forkerte vej kan man også placere panelerne på et stativ, for eksempel på husets gavl, oven over carporten eller i haven. Denne løsning har den fordel, at man så har frihed til at indstille hældning og orientering optimalt i forhold til solstrålernes retning.​

Hvor meget strøm kan et solcelleanlæg producere i Danmark?

Produktionen afhænger i en vis udstrækning af panelernes hældning og orientering i forhold til solen. Et anlæg på 6 kWp vil kunne producere omkring 5.800 kWh årligt. Et gennemsnitligt årligt forbrug for en husstand på 4 personer er typisk omkring 6.000 kWh. ​

Går strømproduktionen i stå, hvis der kommer skygger på panelerne?

Den går ikke i stå, men produktionen kan blive reduceret væsentligt, hvis ikke man har et anlæg med powerbokse. Energyxx forhandler anlæg med powerbokse fra SolarEdge, som sikrer, at strømproduktionen fra anlægget fortsætter, også selv om der bliver skygget for et område på panelerne. ​

Er powerbokse nødvendige?

Powerboksenes vigtigste funktion er at opretholde strømproduktionen, også hvis det skygges for en del af anlægget. Solcellerne er serieforbundne, så ved anlæg uden powerbokse påvirkes hele strømproduktionen, hvis der er skygge på blot et område af panelerne.

Har du nogle spørgsmål?

Ring på 44 660 660 eller udfyld kontaktformularen

  • This field is for validation purposes and should be left unchanged.

Her ligger jeg

Silovej 32D
2695 Karlslunde

Skriv til mig...

Ring til mig